×

Registration

Profile Informations

Login Datas

or login

First name is required!
Last name is required!
First name is not valid!
Last name is not valid!
This is not an email address!
Email address is required!
This email is already registered!
Password is required!
Enter a valid password!
Please enter 6 or more characters!
Please enter 16 or less characters!
Passwords are not same!
Terms and Conditions are required!
Email or Password is wrong!

EFA Møbler  . . gennem mere end 80 års historie

-  1935    Snedkervirksomheden Hundige Strands Træindustri opføres på Haraldsvej 8 i Hundige

-  1940    Snedkervirksomheden Hundige Strands Træindustri ændre navn til FA (Frede Andersen)

 1945    FA opnår ophavsretten på en sammenklappelig seng, der kaldes "FA Stolesengen".

-  1947    FA opnår patent på ”en sammenfoldelig stol"  (Patent Nr. 65763 ). I dag kender vi dette møbel som ”Liggestolen, Dækstolen”,

-  1948    FA opnår patent på FA Stolesegen Danmark (Patent Nr. 72798)   "I perioden 1946-1964 sælges 200.000 Stolesenge"

-  1949    FA opnår patent på FA Stolesegen Sverige, Norge  (Svenst Patent Nr. 126.100 ) ( Norsk Patent Nr. 79703 ). 

-  1957    FA opføre Møbelfabrik på Københavnsvej 218, 4600 Køge med 50 ansatte 

-  1957    FA ændre navn til EFA møbler grundet søn 2. generation (Erik Andersen) indtræder i firma

-  1964    EFA møbler åbner EFA detail møbelcenter (1.000 m2) som detail-møbelforretning 

-  1972    EFA møbler udbyggede møbler forretningen til de nuværende 2000 m2.

-  1982    EFA møbler ægtefælde Inge Andersen indtræder i frima 

 -  2010   EFA møbler Søn 3. generation Allan Andersen indtræder i firma

-   2012   EFA møbler åbner webside 

-   2014   EFA møbler renover fasade og påbegynder renovering af forretningslokaler

-   2015   EFA møbler åbner ny sengeafdeling med mønsterbeskyttet navn TIMEOUT

-   2016   EFA møbler EFA møbler åbner ny webshop

 

Familie Andersens – historien

Snedkermesteren

Frede Andersen (1906-1986) blev født 5. oktober 1906 i Eggeslevmagle som søn af Tømrermester, Snedkermester og Karetmager Hans Peter Andersen (1879-1975) og Ingeborg Sofie Hansen (1878-1953). Værnepligten aftjentes i Søværnet i 1927 ombord på kanonbåden Willemoes. Frede Andersen kom derfor ud af en vestsjællandsk tømrerslægt, og storebroderen Emil Andersen var livet igennem ligeledes tømrermester i Eggeslevmagle.

Slægten samlet i tømrer- og snedker- og karetmagervirksomheden på Præstestræde 9 i Eggeslevmagle (4230 Skælskør). Foran i midten ses Hans Peter Andersen, der startede sin virksomhed i 1901, siddende med et barnebarn på skødet. Direkte bagved som ene mand i fjerde række ses en 10-11 årig Erik Andersen. I tredje række, nr. 2 fra højre, ses Frede Andersen. Som man kan se var vejen hverken brolagt eller asfalteret. Billedet taget 1943-44, og ejendommen er stadig i familiens eje.

Egenkapitalen til at starte egen virksomhed blev optjent ved at bygge og sælge med fortjeneste et antal huse på henholdsvis Rødovrevej, Rødovre (1931); Jupitervej, Vanløse (1932) og den tilstødende Apollovej, Vanløse (1934). Dette muliggjorde købet af grunden på Haraldsvej 8 ved Hundige Strand i 1935 for kr. 750, jvf. skødet. Her opførtes møbel- og snedkervirksomheden i 1935-36.

Frede Andersen formentlig på Apollovej i Vanløse, 1934-35 på sin Nimbus Sports-Sidevogn. Da Danmark blev besat 9. april 1940 stillede politiet kort tid derefter hos Frede Andersen for at beslaglægge motorcyklen vist overfor. Motorcyklen skulle indgå i den tyske værnemagt. Det var der ikke just stemning for i familien. Derfor blev motorcyklen fuldstændig skilt ad, og lå under hele krigen i tusinde stykker en af stuerne i huset på Haraldsvej 8, hvor den blev pudset og plejet til tysken var drevet fra landet igen. 

 

Under 2. Verdenskrig var gode råd dyre, og det krævede snilde og opfindsomhed at tilvejebringe et levebrød for familien. Det gjaldt også for selvstændige snedkere og tømrer. Bilkørsel var ikke tilladt og Nimbus motorcyklen lå adskilt i tusinde stykker for ikke at falde i fjendens hænder. For Frede Andersen og familie var der kun cyklen tilbage som transportmiddel. Under Besættelsen 1940-45 var Den Kongelige Patentkommission uarbejdsdygtig, og i sagens natur ikke i stand at yde juridisk beskyttelse til danske opfindelser. Derfor opnår Frede Andersen først ophavsretten på ”en sammenfoldelig Stol” 6. oktober 1947 (Patent Nr. 65763 gældende fra 5. januar 1946). I dag kender vi dette møbel som ”Liggestolen, Dækstolen”, der på engelsk kaldes "Deckchair", og de fleste vil have kendskab til møblet fra strand, have eller dækket på et krydstogtskib verden over. Frede Andersen opfandt og fremstillede Liggestolen allerede under 2. Verdenskrig. Efter normal arbejdstid blev Liggestolen leveret på cykel af Frede og Ebba Andersen, der hver kunne køre med to Liggestole pr. kørsel. De to sidste år af krigen omdelte den 10-11 årige Erik Andersen reklamer for Liggestolen på cykel i lokalområdet, der var et sommerhusområde beliggende langs stranden, langt ude på landet.

Frede Andersen's Liggestol afløste en tidligere ”adjustable folding chair”, der blev patenteret af englænderen John Thomas Moore (1864-1929), og fremstillet i Macclesfield, Cheshire fra 1887. Denne liggestol var et langt tungere stykke møbel der var udtænkt til at stå fast på et givent sted, op derfor opbygget efter helt andre designtanker. Dette møbel kunne bl.a. ses på dækket af Titanic under den skæbnesvangre jomfrurejse i 1912. 

 

Liggestolen som den var udtænkt benyttet til sommerhusbrug. Øverst til venstre: Ebba Andersen siddende i Liggestolen på Haraldsvej 8 ved Hundige Strand. Øverst til højre: Frede Andersen ses siddende på bordet bag Liggestolen. Nederst: Ebba Andersen siddende i Liggestolen medens Frede Andersen ses i lyse busker foran havedøren i sommerhuset "Udsigten", bygget af Frede Andersen langs Batterivej ved Roneklint, uden for Præstø. Huset er i dag en fredet bygning. Billederne er alle fra ca. 1948-52.

Under 2. Verdenskrig blev der ligeledes fremstillet Varmekasser; en trækasse med halm i, hvori sattes grødgryden. Her kunne grøden holdes varm uden brug af kostbar strøm eller brænde indtil alle gårdkarlene havde fået sig et varmt måltid. 

 

Møbel- og snedkervirksomheden på Haraldsvej 8 ved Hundige Strand. Øverst til venstre: Frede og Ebba Andersen yderst til venstre. Yderst til højre står gæsterne Atle Ringseth (1925-) og hustru fra Liabygda, Stranda kommune på Sunnmøre i Møre og Romsdal fylke, Norge. Atle Ringseth arbejdede for, og drev senere, Liabygda Trevarefabrikk hvor søsterens mand Leiv Furseth var direktør. Datterselskabet A/S Genial fremstillede Stolesengen i Norge på licens fra EFA. Familien på fem i midten af billedet er nærmeste familie på besøg fra Slagelse. Atle Ringseth berettede sin livshistorie i en samtale med Norsk Møbelfaglig Senter 17. oktober 1995. Han beretter følgende:

”…Han Furseth meinte at formannen på snikkaravdelinga Ingvald Ytterdal, Jon Lied og eg kunne få danne oss eit eige selskap. For han Jon Lied hadde kome over ein dansk stolsengmodell som vi hadde tenkt å ta inn på fabrikken [=Liabygda Trevarefabrikk] for produksjon. Men så hadde vi sopass stor omsetning i fabrikken at vi ikkje kunne ta på oss nye ting, meinte Furseth. Han foreslo at vi danna oss eit eige biselskap som heitte A/S Genial for å lage denne stolsenga. Det gjorde vi i 1950. Vi leigde lokale i Eidsdal av brødrene Kleiva. Dei produserte treverket og vi hadde stoppaavdeling der....”

Ved krigens afslutning, og med udbredt fattigdom i Danmark og resten af Europa, samt byboere presset sammen som sild i en tønde i små boliger, opstod tanken at møbler måtte tilpasses et tvefoldig virke som et sted at sidde på og et sted at sove på. Dette var virkeligheden for mange millioner mennesker i 1945.

Det fører til at den nu 39-årige Frede Andersen ("FA") i 1945 opfinder og opnår ophavsretten på en sammenklappelig seng, der kaldes "FA Stolesengen". I Norge kaldes møblet for ”Stolsengen Genial”; på tysk "Das FA Stuhlbett", og på fransk "Le fauteuil danois". Det danske patent udstedes 9. juli 1951 (Patent Nr. 72798 gældende fra 30. oktober 1948), det svenske patent 13. september 1949 (Patent Nr. 126.100 gældende fra 27. februar 1946). Det norske patentnr. var 79703. 

 

I 1948-49 sælges 1. udgave af Stolesengen for kr. 88 dels fra møbel- og snedkervirksomheden "Hundige Strands Træindustri" (telefon 430), hvor man anviste til nærmeste forhandler; dels fra Møbelgaarden, Skovgade 4 (telefon 437), ejet af Laurids Petersen. Udsalgsstedet lå ved Gorms Apotek, Vestergade 38 7100 Vejle. 

 

Brochure fra A/S Genial, datterselskab af Liabygda Trevarefabrikk, der fremstillede Stolesengen på licens i Norge. Sengen blev i Norge kaldt ”Stolsengen Genial” og solgt for norske kroner 200. Valutakursen var i 1950 1 norsk krone = 0.969 danske kroner. I Danmark solgtes Stolesengen for kr. 120 i 1951. Ud over valutakursen skyldes prisforskellen licensbetalingen fra A/S Genial til EFA pr. solgt Stoleseng. Brochuren beskriver glimrende det behov Stolesengen opfyldte:

”Alle berøres vi av plassproblemet, - de færreste har sitt eget rom hvor de kan trekke seg tilbake og ”være seg selv”. Og selv på ”minimumshybelen” er det ikke altid plass til en alminnelig seng. Det er i slike tilfeller at STOLSENGEN ”GENIAL” kommer som den reddende engel!

Med et eneste håndgrep gjøres stolen om til seng med polstret madrass og gode fjærer, pluss alle de gode egenskaper som kreves av en førsteklasses seng. Ideell til mindre leiligheter, hybler, hytter etc. og god à ha ”i reserve” for uventede gjester!”

Bemærk i øvrigt at Stolesengen i Norge blev fremstillet af birketræ (bjerk), hvor den i Danmark blev fremstillet i bøgetræ. 

 

Fremstillingen af Stolesengen sker i begyndelsen fra snedkerværkstedet på Haraldsvej ved Hundige Strand, og markedsføres først under virksomhedsnavnet "Hundige Strands Træindustri", der senere ændres til EFA. Frede Andersen svarer i en portrætbeskrivelse i 1965 på spørgsmålet ”Hvorfra stammer betegnelsen EFA?”:

”- EFA har tilknytning til familien. E fra min hustru Ebba, og sønnen Erik, F fra mig selv og A for Andersen. Det er netop betegnende, at oparbejdelsen af en virksomhed som denne kun kan ske i bedste forståelse med familien. Min kone og søn har været en stor hjælp for mig, og virksomheden har været en fælles interesse for hele familien. Uden min søns hjælp og optimisme tror jeg ikke, at jeg havde turdet binde an med forretningen og de dermed forbundne vanskeligheder, men gennem min søn er salget blevet glimrende ledet, mens jeg i højere grad tager mig af fabrikationen”.

Frede Andersen siddende på Stolesengen, med Ebba Andersen stående til højre. Billedet taget ca. 1949-50. 

 

Stolesengen sælges i 1951 i Danmark for kr. 120, og i Frankrig for francs 295 i det verdensberømte stormagasin La Samaritaine, der ligger ved Pont-Neuf i 1. Arrondissement i Paris. Stormagasinet lukkede i 2005.

Politiken anmelder onsdag den 25. juli 1951 Stolesengen med disse ord:

”Stolesengen er en dansk opfindelse, men den er allerede meget populær i udlandet. For tiden haves en stor eksport af denne nyttige ting til Sverige og Norge, Amerika er netop ved at undersøge mulighederne for et masseopkøb, og fra Sydafrika har man ogsaa vist interesse for det nye møbel. Om dagen er det en nydelig, bred lænestol, som giver god hvile, om natten slaas den med et snuptag ud til en magelig seng med fjedre og madras. Den maa ikke alene være en hjælp i en lille lejlighed, men ogsaa i sommerhuset og paa hotellet, hvor man ofte maa rede op til ekstra gæster…

 

Stolesengens store popularitet gjorde at den fik en prominent plads i 1. generation af Far til Fire-filmene. De 8 film blev indspillet i perioden 1953-1961. På ovennævnte billede fra "Far til Fire i byen" (1956) har Lille Per (Ole Neumann) netop hentet en hjemløs hund ind ude fra haven, og givet ham stolesengen som sengeleje. Stolesengen står altid i entreen på 1. sal i huset.

Stolesengen rammer tilsyneladende et enormt udækket behov, og dette tvinger i 1953 EFA til at leje Anderstrup Møbelfabrik A/S, Nystedvej 25, Maribo, Lolland, hvor alle stel blev fremstillet, og fjedre isat. Samtidigt tilførtes lokaler i Blågårdsgade, København, hvor man lagde salgsafdelingen, samt foretog påsætning af betræk og madras på Stolesengen. I perioden 1946-1964 sælges 200.000 Stolesenge verden over. Europas stigende velstand mætter behovet for denne type møbler, samtidigt med at patentet udløb 30. oktober 1964.

Brochure og billede af Stolesengen fra udstillingen i Forum, København ca. 1953. Stolesengen koster nu kr. 135. Bemærk at Patent Nr. 72798 også omfattede videreudviklingen kaldet ”Sofasengen”, en udfoldelig dobbeltseng. 

 

Forskellige mærkater med reklame for Stolesengen. Bemærk at mærkatet i øverste venstre hjørne er et klistermærke til skolebøger, hvor eleven kan skrive sit navn, skolefag og klasse. Målgruppen for Stolesengen var også børn i folkeskolens tidlige årgange. 

 

Møbelfabrik

Stolesengens økonomiske succes for EFA, og den store geografiske spredning af fremstillingen på tre fabrikker i Hundige, Maribo og København, fører til købet i 1955 af fem tønder land stor industrigrund langs en uoplyst landevej A2 (Københavnsvej, Køgevej) ved Ølsemagle Strand og stoppested 68, nord for Køge. Landevejen blev cementeret i 1936. Spadestikket til fabrikken tages i 1956 og produktionen begynder i 1957.

Frede Andersen tager det første spadestik til fabrikken i 1956. I baggrunden ses naboen, den oprindelige fabriksbygning til Dansk Limfabrik, åbnet i 1948, i dag kendt som Dana Lim. 

Den nybyggede kontorbygning og fabrikshaller på Københavnsvej 218, nord for Køge.

Øverst til venstre: Erik & Frede Andersen til venstre med 13 møbelsnedkere foran kontorbygningen. Øverst til højre ser vi ind i den bagerste fabrikshal, i dag sengeafdelingen. Nederst til venstre: En 23-årig Erik Andersen stående ved en splinterny folkevognsrugbrød ladvogn. Bilen var blå og havde "Stolesengen" påmalet i gul farve på ladet. På fordøren var påmalet EFA Møbler, også i gul farve. Nederst til højre bilparken, herunder fra venstre bl.a. Frede Andersen's Folkevogn Bobbel og Erik Andersen's første bil, en Reneault 4cv. Billederne taget i 1957.

Der tegnes og tilvirkes en lang række møbler og brugskunst i hvad efterfølgende er blevet betragtet som dansk møbeldesigns guldalder. Stilen kaldes i Amerika for "Danish Modern".

1. juni 1949 begyndte Statsradiofonien at sende de første prøveudsendelser på TV i Danmark. Der var kun enkelte private seere, og først 2. oktober 1951 kom den officielle start på fjernsynsudsendelser i Danmark – til hele 200 modtagere. Dette ændrede sig dog drastisk i forbindelse med bygningen af otte fjersynssendere i hele Danmark de følgende år. Alle skulle nu have sig et sort-hvid TV, og dette TV skulle sættes på et eller andet. Derfor designede og fremstillede Frede Andersen et Fjernsynsbord, der skulle blive en kæmpesucces i Danmark. 

 

Reklamemateriale til forhandlerne. TV- og radio-bordene blev fremstillet i fem forskellige udgaver i teaktræ og nøddetræ. 

Den største succes blandt TV- og radio-bordene var det af Frede Andersen designede ”Universalbord”. Bordet var påført en ramme, der kunne tilpasses de forskellige TV-størrelser i et og samme bord. Det betød at forhandlerne i Danmark kun skulle være lagerførende i netop dette bord.

Alle kender til de ufatteligt dygtige møbeldesignere Hans J. Wegener og Finn Juhl, men som Per H. Hansen: Da danske møbler blev moderne (2006, Indledningen) skriver:

"Når talen falder på moderne danske møbler og begyndelsen til deres succes, er svaret klart. Det var et vidt forgrenet netværk af designere, snedkere, møbelproducenter, journalister, arkitekter, møbelhandlere og deres organisationer og med tiden også staten, der skabte succesen. Personerne i dette netværk havde både økonomiske interesser og et stærkt socialt og kulturelt engagement i møblerne, og deres aktiviteter gjorde Danish Design til et verdenskendt begreb og førte til, at mange mennesker verden over kom til at synes, at disse møbler var smukke". 

Hvor cubamahogni var den foretrukne træsort i tiden op til 2. Verdenskrig blandt møbelsnedkerne, betød bl.a. et eksportforbud og manglende forsyninger at denne træsort måtte udgå. Under 2. Verdenskrig overgik man derfor til nøddetræ, der kunne fremskaffes i Danmark. Efter krigen, hvor der igen kunne handles på tværs af landegrænser, blev teaktræ i løbet af 1950'erne den foretrukne træsort. Ovenfor ses et sofasæt (3 personers + stol) designet og fremstillet i stilrent teak til IKEA i 1965. I dag anser vi med rette IKEA som en verdensomspændende og dygtigt ledet møbelkæde. Det er værd at erindre at i 1951 åbner IKEA sine første udstillingslokaler i Sverige. Det efterfølges af den første møbelforretning i 1958, der i samtiden er den største i Skandinavien. IKEA’s varesortiment i begyndelsen af 1960’erne bestod af en lang række ”guldalder”-klassikere.

Spisebordsstol designet af Frede Andersen og fremstillet i årene 1960-65. Alle stolene blev stemplet under sædet. Stolen blev fremstillet i teak med sæde i vinyl (kunstlæder), ikke for at spare, men fordi dette materiale var helt nyt og højeste mode fra slutningen af 1950’erne. Stolen fandtes også i et design med polstret ryg. Billedkilde: Roger Olsson, Kungälv, Västra Götaland, Sverige, der købte stolen på auktion og skrev til EFA om dette 8. august 2016. 

 

Frede Andersen designede og fremstillede ligeledes ”Skabssengen” – et jalousiskab med indbygget seng, hvor jalousilågerne åbnede til siden. Designet fulgte samme principper som Stolesengen. Skabssengen blev fremstillet på den af EFA i 1953 lejede Maribo Anderstrup Møbelfabrik A/S, Nystedvej 25, Maribo, Lolland. Da fabrikken nedbrændte blev produktionen af skabsdelen flyttet til Vig Møbelfabrik, der lå på den vestlige side af Gl. Nykøbingvej i Vig, Odsherred. Fabrikant Eilif Christiansen startede møbelfabrikken 2. november 1957 og fremstillede jalousiskabe og stole *. Produktionen af sengedelen blev flyttet til lejede lokaler i Maribo by.

* Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 4. november 1957 

 

Møbelcenter

Eksportkontakterne til de danske møbelhandlere i Amerika gav EFA en viden om hvorledes disse havde udviklet enorme detailforretninger uden for byerne med gode parkeringsforhold. Samtidigt indså EFA at dansk møbeldesign i 1960'erne var gået i stå, og at de stigende lønninger i Danmark uden modsvarende produktivitetsforbedringer, gjorde rentabel møbelfabrikation i landet endog meget vanskelig. Dette førte til at EFA i juni 1964 tog spadestik til hvad i samtiden skulle blive et af Danmarks største møbelcentre. EFA Møbler åbnede som møbelforretning fredag 30. oktober 1964.

Dagbladet lørdag 31. oktober 1964

Et møbeldynasti er ved at blive grundlagt…

Mændene bag EFA-Møbler har selv opført det 420 kvadratmeter store møbelcenter i Ølsemagle, der åbnede i går.

Det hører med til de fleste menneskers selvopholdelsesdrift at have et eller andet at klage over. Klagernes genstand kan så for så vidt være flintrende ligegyldig. Klages skal der. For folk i forretningslivet gælder klagen ofte leverandører, kunder, konjunkturer – og i disse tider, da der fordres udvidelser og forbedringer som aldrig før, ikke mindst håndværkerne, som aldrig kan komme til tiden, eller som slet ikke kan komme overhovedet. – siger man…

Fabrikant Frede Andersen, EFA-møbler, Københavnsvej 218, har det noget anderledes. Han resignerede på forhånd, rigeligt belært om, at så meget arbejde af forskellig art er i gang i dag, at man ikke kan sætte lid til håndværkerne, der jo retfærdigvis må siges ikke kan være på hundredeogsytten steder på een gang. Det møbelcenter, han nu har ladet opføre, og som stod klar til indvielse i går, dækker et så stort areal som 420 kvadratmeter og står nu færdigt efter fem måneders arbejde.

Gik i gang 1. juni

Man gik i gang omkring 1. juni, og Frede Andersen og sønnen Erik Andersen, der er næstkommanderende i det møbeldynasti, der er ved at være grundlagt, har brugt alle aftener og søndage sommeren igennem til at grave grund, male og til andet manuelt arbejde, som har bevirket, at dette byggeri ikke er blevet nogen femårsplan.

Den, der er mindst duperet, er vel nok Frede Andersen.

- Jeg er selv håndværker, siger han, og er ud af en udpræget håndværkerslægt; det faglige tag er således nogenlunde til stede, og når lysten så følger med i overbevisningen eller rettere i håbet om, at man handler til egen fordel, kan det hele jo nemt gå.

Fabrikant Andersen understreget, at møbelforretningen er helt adskilt fra møbelfabrikken, der i dag beskæftiger cirka 25 arbejdere. I møbelforretningen forhandles de møbler, som Frede og Erik Andersen anser for at være de bedste og mest salgbare fra en række førende møbelfabrikker her i landet.

- Og man kan ikke få Deres egne møbler, Deres berømte stoleseng indbefattet, billigere i Deres egen forretning. 

 

- Naturligvis ikke. Vi sælger vore egne ting til de samme priser som andre forretninger. Gjorde vi ikke det, ville vi nemt komme til at save den gren over, vi selv sidder på. Og hvem vil det?

- De tager risikoen og slår det ”store brød op” med det samme.

- Det er simpelthen nødvendigt, hvis man skal klare sig i konkurrencen i dag. Ellers* må man helt lade være. Nogen mellemvej gives ikke med det kræsne og købedygtige publikum, man har i dag.

artiklen skriver ”Enten”.

Men jeg vil da gerne understrege, at det hele ikke var blevet til noget, hvis min søn ikke havde været med. Jeg står for det praktiske i fabrikken, og min søn, der er handels- og kontoruddannet hos C.F. Petersen i Køge, står for regnskab og administration. Men i øvrigt samarbejder vi om hver enkelt ting.

- Arvefølgen er vel også hermed sikret.

- Ja, det skulle være helt afgjort. Ellers ville jeg slet ikke have bygget så stort et foretagende som dette her op. Det, der burde være en glæde og i allerhøjeste grad er det for mig i dag, ville blive til en stor sorg den dag, jeg skulle skille mig af med det hele. Og nu har jeg desuden en sønnesøn… så måske er stenen lagt til et familiedynasti.

- De har ikke sat Deres penge hen i sparekassen.

- Pengene skal cirkulere, de skal bruges, hvilket ikke betyder, at man skal solde dem op. I øvrigt tror jeg ikke, at den, der oplevede trediverne, forfalder til at solde pengene op.

Jeg er glad for at kunne se, hvad jeg har nået. Jeg har det håndgribelige bevis i fabrikken, møbelforretningen og min bolig. Det glæder mig noget mere, end bevidstheden om at have en fed sparekassebog med en masse runde tal i ville kunne fryde mig.

- Og møbelforretningen mener De vil gå ….

- Naturligvis gør jeg det, men det er naturligvis et forsøg. Men jeg ser fortrøstningsfuld fremtiden i møde på grund af beliggenheden og på grund af den store parkeringsplads, hvor vore kunder kan parkere.

Personligt er jeg glad for dette sted, som det tog mig otte år at finde. Først boede jeg i Hundige, men fik det hurtigt for trangt dér, hvorfor jeg måtte leje lokaler i Maribo og i Blågårdsstræde i København. Det gav jo lidt unødvendig kørsel – og var tidsspilde. Endelig efter de mange års søgen fandt jeg denne grund i Ølsemagle kommune. Den er på fem tønder land, så der er plads til endnu nogle udvidelser.  

Dagbladet lørdag 31. oktober 1964

I 1972 udbyggede EFA Møbler forretningen til de nuværende 2000 m2, og i forbindelse med udvidelsen af Københavnsvej blev egen vej etableret med tilkørsel til forretningen. Forretningen opnåede hermed den rette størrelse til kundeunderlaget. Varesortimentet i forretningen dækker nu alle produkter inden for boligindretning.

Kundeservice har altid været det vigtigste for EFA Møbler. Da vi selv har produktionserfaring har vi ofte en bedre indsigt i kvalitetskontrol, herunder at tilse at fejl ikke er sket i fremstillingen, eller hvis sket, at fejlene er rettet korrekt.

 

Derfor har vi altid fastholdt, at vi færdigmonterer alle møbler inden de når kunden. Det er aldrig et samlesæt man køber hos EFA Møbler. Vi leverer varerne til kunderne i egne biler, pakker selv møblerne ud, og efterkontrollerer selv møblerne for fejl hos kunden, forinden møblerne stilles på deres udvalgte plads. Det giver kunderne en sikkerhed for at der er værdi for pengene, og at alt er som det skal være.

Der er ikke mange steder i dag i en verden af netbutikker, hvor man tager service begrebet alvorligt, og sikrer kunderne en almindelig fair betjening. Det gør vi hos EFA Møbler.

EFA Møbler maj 2016 som set af Google Maps.